Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Målsætning og Kompetencer

Troldehøjs Bestyrelse

Troldehøjs bestyrelse består af 5 medlemmer, 3 suppleanter samt en medarbejder repræsentant.

Bestyrelsen vælges hvert år på forældremødet i oktober.

Bestyrelsen holder møde ca. hver anden måned, og møderne planlægges på bestyrelsens første møde, når de konstitueres.

I henhold til bestyrelsesvedtægterne godkender bestyrelsen institutionens pædagogiske mål samt budgetter. Derudover tager bestyrelsen del i planlægningen af husets arrangementer.

Hvis du gerne vil i kontakt med bestyrelsen, kan du finde deres mailadresser under fanen Medlemmer.


Vi har tre faste punkter på møderne:

1. Orientering fra formanden

2. Orientering fra forældrerådet

3. Orientering fra Huset.


Der vil også være en række punkter der handler om Troldehøjs dagligdag og om tiltag i kommunen.

 

Forældrebestyrelsens opgave er (i samarbejde med personalet) at:

Fastlægge principperne for Troldehøjs arbejde, inden for de gældende rammer udstukket af: Lov om Social service, Albertslunds Kommunes retningslinjer og vedtægter.

Dette betyder, at forældrebestyrelsen i samarbejde med institutionens personale, medvirker til at fastsætte institutionens målsætning og dermed principperne for det pædagogiske arbejde, samt anvendelsen af budgettet.

 

NB! Det er ikke bestyrelsens opgave at behandle enkeltsager, men forældrebestyrelsen kan fungere som talerør overfor personalet i sager af mere generel karakter.